Kære Unique Mind ESP. Jeg ønsker at dele en stærk og sand historie, som måske kan give håb og hjælp til andre.

"Tore" kom til vores familie efter at han blev utredet ved en barne- og ungdoms psykiatrisk ungdomsinstitution. Baggrunden for denne udredning var at han havde overtaget styring totalt hjemme, både over mor og to yngre søskende. Han havde stort fravær på skolen, ca ¾ af skoleåret. Mor havde helt mistet styrningen over han på alle områder, og blev fysiske syg af situationen.

UDDRAG AF EPIKRISE.

DIAGNOSE:
Uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Specifik udviklingsforstyrrelse i motoriske færdigheder. Betydelig og udbredt social forstyrrelse. ADI (Autism Diagnostic Interview): Tom scorer under cut off for autisme på alle områder (dvs. repeterende adfærd og stereotype mønstre). Det er tydelig at "Tore" har vanskeligheder i forhold til socialt samspil. Han beskrives som meget lidt fleksibel og styrende, og vil at alt skal foregå på hans præmisser. Undersøgelser giver billede af en autistisk præget social hæmning som er lig Aspergers syndrom. Både familie og andre som omgås ham vil sandsynligvis have brug for professionel vejledning.

Sommeren samme år var situationen helt låst, og han kom til os. Han skulle oprindelig være her til barneværnet havde fundet en institutionsplads til ham, noget han nægtede. Det blev derfor bestemt at han kunne bo her, dersom han mødte på skolen. Hvis det ikke fungerede, måtte han videre på institution.

Han havde tilbragt det sidste år hjemme på sofaen, uden at have udført noget andet end at se på tv og spille dataspil. Han havde ingen rutiner på noget som helst. Alt måtte indlæres på nyt. Vaske sig, børste tænder, skifte tøj, spise faste måltider, spise med kniv og gaffel, gå i skole, socialt samvær ++++. Han spiste kun pølser og pizza til alle måltider, og måtte "lære" at spise brødmad, kartofter og lignende. Det var en lang vej at gå for os alle.

Vi har to egne børn, en ældre og en yngre, og de har taget imod han på en fantastisk måde. De har aldrig sagt et grimt ord til ham, og har støttet ham på alle måder. Dette er ganske ualmindeligt i hjem med fosterbørn, da der ofte opstår konflikter.

I maj 2004 tog jeg mit første kursus, og i september samme år repeterede jeg. Under en øvelse i september, fik jeg en meget klar melding: Du skal arbejde med ungdom og ESP-kursus. Dette klarede jeg ikke at tolke dengang, og tænkte på det i flere dage. Meldingen var så stærk, men samtidig forstod jeg ikke hvad den skulle fortælle mig. Jeg havde job, og havde ikke tænkt at bytte job. Syntes egentlig at jeg havde mere end nok at gøre i den situation vi var i.

Efter nogle dage ringede jeg til Deborah, for jeg MULIGT have et svar. Hun skulle ikke ansætte nogen, og bad mig spørge ved hjælp af en af teknikkerne, hvad dette skulle fortælle mig. Der gik lang tid før jeg forstod at det var "Tore" jeg skulle arbejde med.

Jeg brugte ALT jeg havde lært på kursus for at få han på ret køl, og sagte men sikkert gik det fremover. Han gik i skole hver dag, og vi klarede at indarbejde rutiner igen, en efter en. Han kom ofte med kommentarer, hvor han var overrasker over hvad jeg klarede at få ham til at gøre. Er du magisk eller noget?, var et af hans gentagne spørgsmål.

Teamet som havde udredet ham, var så overrasket over hans fremgang, at de bad om et møde med skolen og os som familie, i maj 2005. De ønskede at se hvad som kunne være nøglen til denne store fremgang. Det er meget sjældent at børn som er i så dårlig forfatning som ham, har så stor fremgang, var deres kommentar. Det er dette vi ønsker, men det sker aldrig. Hans tilstand var så dårlig, at de var bekymret for hans liv. Hans mor siger også at hun tvivler på om han havde været i live i dag, dersom han havde fortsat at bo hjemme.

På mødet med skolen, blev det stillet spørgsmål om hvad de havde gjort for at få dette til. De svarede at de havde sat lidt ekstra resurser ind i klassen, og at det blev fordelt på alle eleverne, da der var flere i klassen som trængte lidt ekstra. Der er derfor ingen som mærker at der er noget specielt med "Tore". Da tog en af udrederne sig til hovedet, og sagde: DET ER IKKE MULIG.

"Tore" går i dag sidste år på videregående, og har bestemt sig for studieretning næste år. Han træner, og har fået sig et lille job efter skoletid, et par dage om ugen. Han har også udvidet sit sociale netværk, og opsøger selv kammerater, noget han aldrig gjorde tidligere. "Tore" har flyttet grænser, som også overrakser ham selv. Det er ikke få ganger han har sagt til mig: - jeg ved ikke hva du gør med mig, men du får mig til at gøre ting jeg aldrig har gjort før, og som ingen andre har klaret at få mig til at gøre. Er du synsk? - noget magisk må det være med dig.

I dag fremstår han som en flot ung mand, som det er vanskelig at se er lidt anderledes. Da han kom til os, var det ikke vanskelig at se at noget var forfærdelig galt. Dette var tydelig både i opførsel og kommunikation med andre.

Han er et levende bevis på at dette fantastiske værktøj vi har lært at bruge, virkelig fungerer.

Kan også tilføje at vi har ikke fået professionel vejledning undervejs. "Tore" har heller ikke fået hjælp af professionelle efter første udredning. Jeg har kun brugt det værktøj jeg har lært på kursus.

En stor tak til Unique Mind ESP

Klem fra Gunn

Tilbage