advert 1
advert 2
advert 3
DEBORAH PDF Print E-mail

 

Vi må selv være den forandring vi ønsker at se i verden
Mahatma Gandhi (1869 - 1948)


I 1986 «mødte jeg muren», og det blev starten på min rejse i forandring.

Traumatiske oplevelser, stress i hverdagen og ingen kundskab om hvordan vi mennesker fungerer, var årsagen.

Skolesystemet lærte mig lidt om selve livet, endda mindre om hvordan jeg kunne leve et godt liv og takle situationer jeg mødte på min vej.

Samfundet lærte mig om hvad jeg kunne gøre ud fra en begrænset tankegang. Indenfor fastlagte regler og normer måtte jeg holde mig, hvis ikke, var jeg ikke som andre.

 

  • Ikke sød nok
  • Ikke god nok
  • Ikke dygtig nok
  • Ikke noget værd
  • og Janteloven: Ikke tro at du er noget.


Individet Deborah forsvandt. Jeg gav min kraft til alle andre. Andre traf mine valg og levede for mig. Jeg forstod det ikke, og troede at jeg gjorde det selv.

Min vej ledte mig til studier af forskellige filosofiske retninger, forskellige kurser og bøger. En af de første selvudviklings bøger jeg læste hed; ”Slut med at klage – begynd at leve” og var skrevet af Dale Carnegie. Der fik jeg ideen til at lave mit indre rum, hvor jeg kunne arbejde uforstyrret og på et dybt indre plan. Dette blev starten på målrettet selvudvikling.

I mit indre rum kunne jeg ændre gamle sandheder som stoppede mig fra at leve livet i glæde og harmoni. Jeg kunne også arbejde med dårlige relationer, således at jeg kunne føle harmoni med mine omgivelser. Jeg tog langsomt men sikkert kraften tilbage i mit liv, hvor jeg kunne tage selvstændige beslutninger og valg baseret på individet Deborah


Når jeg ser de store forandringer jeg har gjort i mit liv, ved jeg at alle andre har samme mulighed. Derfor ser jeg det som min opgave at dele denne indsigt om Nøglen til indre visdom, således at alle kan få mulighed for forandring.

Det at være forandringen betyder også at tage de nødvendige skridt. Når vi er bange for at begå fejl bliver vi handlingslammet, og vi foretager ikke de ændringer som er nødvendige for at komme videre mod målene. Jeg er glad for at jeg har gjort fejl og fået erfaringer. Det har vært vejen til indsigt og har givet mig stor frihed. Friheden til at vælge i eget liv.


Frihed er ikke værd at have, hvis den ikke omfatter frihed til at fejle
Mahatma Gandhi (1869 - 1948)

 

 
Du finder os på Facebook